Undervisningsforløb og metoder
Overvej hvilken type iværksætterforløb, du og din skole gerne vil køre, og hvad der passer til jer. Det kan enten være et forløb på en skole eller et kombiforløb, og det kan være fordelt over et helt skoleår eller f.eks. være to intensive uger i træk.
Et eksempel på et kombinationsforløb er forløbet mellem erhvervsskolen CPH WEST og Hvidovre Produktionsskole. Forløbet varede fire uger, hvoraf de første to uger foregik på CPH WEST med teoretisk undervisning og de sidste to uger på Hvidovre Produktionsskole, hvor eleverne arbejdede praktisk med projektet.
Århus Produktionsskole valgte i efteråret 2011 at køre et forløb inden for iværksætteri. Forløbet varede 10 dage, dvs. to på hinanden efterfølgende skoleuger.
TietgenSkolen i Odense, som er en erhvervsskole, kører hvert år et forløb inden for iværksætteri. Forløbet begynder i august måned – dvs. når et nyt hold starter.
Her får du nogle gode forslag til indholdselementer i din undervisning i forbindelse med iværksætterforløbet på din produktionsskole eller erhvervsskole.
Vi har samlet en liste over gode råd til dig, der vil undervise elever i iværksætteri.