Global afmatning i dansk eksport
Dansk vareeksport indledte 2008 i stærk form med en vækst på 14 pct. i forhold til 2007, men i marts 2008, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort tal for, led eksporten en alvorlig tilbagegang på 6,1 pct. i forhold til marts 2007. Det er især industrieksporten, som har svigtet i marts med en tilbagegang på 9,7 pct., men også landbrugseksporten er faldet, dog med mere beskedne 2,7 pct.
- De kedelige tal for dansk vareeksport i marts 2008 tyder desværre på, at dansk eksport nu begynder at mærke virkningerne af den globale økonomiske afmatning, udtaler cheføkonom Jacob Warburg fra Danmarks Eksportråd. – Vi ser meget tydeligt på tallene, at det især er industrieksporten til USA, som lider, men også industrieksporten til Storbritannien, Sverige, Norge og Sverige er lavere i marts i år end sidste år.
- Der er en mulighed for, at de triste tal for marts måned kun afspejler, at dansk eksport sidste år i marts fremviste en meget høj vækst, men det er ikke sandsynligt, udtaler Jacob Warburg. – Ser vi på udviklingen i vareeksporten siden november 2007 er trenden nedadgående og den mest sandsynlige forklaring på den store tilbagegang i marts er derfor, at danske eksportører nu rammes af den lave kurs på dollar og britiske pund samt af mindre efterspørgsel på vores største markeder.
Som følge af den gode vækst i årets første to måneder er den danske vareeksport i første kvartal dog 6,6 pct. højere i 2008 end i samme periode i 2007. Det skyldes god vækst til Tyskland, Norge og Sverige, mens eksporten til USA i første kvartal samlet er faldet med 32,5 pct. og til Storbritannien med 2,4 pct. i forhold til første kvartal 2007.

Sidst opdateret:
20.11.2009