- Du sælger varer for 80.000 kr + salgsmoms på 20.000 kr.
- Du køber varer for 60.000 kr + købsmoms på 15.000 kr.
- Din fortjeneste er 20.000 kr (80.000 - 60.000) og du skal betale 5.000 i moms til SKAT (20.000 - 15.000).
Momsregnskab
I momsregnskabet holder du blandt andet styr på salgsmoms og købsmoms.
Når din virksomhed er momsregistreret, skal du føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den moms, du skal indberette til SKAT. Dit forretningsregnskab skal indeholde en række momskonti, så dit momsregnskab bliver en integreret del af dit forretningsregnskab.
- Du skal føre et regnskab over køb og salg af varer og ydelser, så du ved udgangen af hver momsperiode kan opgøre de tal, du skal indberette til SKAT.
- Dit forretningsregnskab skal indeholde særlige konti, hvor momsen og din handel med udlandet bliver bogført.
- Alle posteringer i dit regnskab skal være dokumenteret med bilag. Dine salgs- og købsbilag skal indeholde de oplysninger, momsreglerne om fakturering kræver.
- Du skal opbevare alt regnskabsmateriale i fem år.
Momsregnskabet
Som indehaver af en momsregistreret virksomhed skal du lave et momsregnskab, der viser, hvor meget du skal indberette og betale i moms. Når en momsperiode udløber, skal du indberette periodens salgsmoms og købsmoms i TastSelv Erhverv.
Momsregnskabet skal være en integreret del af dit forretningsregnskab. Det er en fordel at bruge et bogføringsprogram, der også kan håndtere momsregnskabet.
Dit forretningsregnskab skal som minimum indeholde følgende konti for moms:
- Konto for købsmoms (her bogfører du momsen på dine køb)
- Konto for salgsmoms (her bogfører du momsen på dine salg).
Hvis du handler med udlandet skal dit forretningsregnskab også indeholde følgende konti:
- Konto for moms af varekøb fra udlandet
- Konto for moms af køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt
- Konto for køb af varer i andre EU-lande (momsangivelsens rubrik A - varer)
- Konto for køb af ydelser med omvendt betalingspligt i andre EU-lande (momsangivelsens rubrik A - ydelser)
- Konto for salg af varer til andre EU-lande (momsangivelsens to rubrikker B - varer).
- Konto for salg af ydelser med omvendt betalingspligt i andre EU-lande (momsangivelsens rubrik B - ydelser)
- Konto for eksport til lande uden for EU mv. (momsangivelsens rubrik C).
Grundlaget for momsregnskabet
De beløb, du skal indberette på momsangivelsen, finder du i dit almindelige forretningsregnskab. For at sikre, at du har alle bilag med i dit forretningsregnskab, skal du jævnligt afstemme beholdningen i fx kasse og bank, som forretningsregnskabet viser, med den faktiske beholdning (fx på bankkontoudtog eller ved optælling af kassen).
Som momsregistreret virksomhed er du omfattet af bogføringsloven.
Vær opmærksom på momsperioden
Du skal være ajour med dit forretningsregnskab, inden du indberetter momsen.
Du skal medregne alle bilag, der er dateret i den momsperiode, du indberetter for. Det gælder også selvom beløbet på købs- eller salgsfakturaen ikke er betalt.
Bogføringsprogram
Hvis du har et bogføringsprogram, bliver momsen bogført automatisk, når du registrerer dine bilag. Du skal sikre dig, at dit bogføringsprogram er sat rigtigt op, så den automatiske momsbogføring sker korrekt.
Du skal selv sørge for at opgøre momsen af momsperiodens kreditkøb og kreditsalg, hvis bogføringsprogrammet ikke gør det automatisk. Hvis dit bogføringsprogram indeholder et debitor- og kreditorregnskab, bliver momsen af dit kreditkøb eller kreditsalg bogført automatisk.
Dokumentation - bilag
Alle poster i dit regnskab skal være dokumenteret med bilag. Dine salgs- og købsbilag skal indeholde de oplysninger, momsreglerne om fakturaer kræver. Du kan se kravene til bilagene på siden Moms, når du sælger ovenfor under Mere information.
Hvis et bilag ikke opfylder kravene, kan det betyde, at du mister retten til at trække momsen på bilaget fra.
Opbevar regnskabsmaterialet i fem år
Du skal opbevare regnskabsmaterialet i fem år - også selvom virksomheden lukker.
Regnskabsmateriale er alt skriftligt materiale, der vedrører virksomhedens drift, for eksempel fakturaer, følgesedler, kontrakter, ordresedler, aftalebøger og årsregnskaber.
Regnskabsmateriale, der vedrører anskaffelse og ombygning af ejendomme, skal opbevares i ti år.

Jeg skal starte en selvstændig rådgivningspraksis og i den forbindelse også en uddannelse i den meto ...
Hej jeg har netop startet en enmandsvirksomhed, som jeg har ved siden af mit normale arbejde. Jeg fo ...

Hej Mathias
Hvis din virksomhed ikke er momsregistreret, er tallene inklusive moms.
Hvis din virksomhed er momsregistreret, skal tallene være eksklusive moms.
Med venlig hilsen
Startvækst
Skal tallene i mit årsregnskab være inkl. eller ex moms?
Hej John
Det er vi kede af at høre - jeg har prøvet at sætte et eksempel ind, gør det princippet lidt klarere?
Jeg fatter stadig ikke hvordan det fungerer...