Kapital Gennem Rådgivning
Kapital Gennem Rådgivning er et landsdækkende initiativ igangsat af Erhvervsstyrelsen med fokus på virksomheder i vækst. Formålet er at støtte virksomhedernes muligheder for at fremskaffe kapital.
I samarbejde med Erhvervsstyrelsen tilbyder Væksthus Hovedstadsregionen muligheden for at få gennemgået et kapitalcoachforløb, der skal støtte virksomheder i at skaffe kapital. Derudover kan virksomheder få foretaget et finansieringstjek, hvor formålet er at optimere virksomhedens finansiering.
Kapitalcoach
For at realisere din virksomheds vækststrategi, har din virksomhed typisk brug for kapitaltilførsel. Det handler ikke kun om penge, men i høj grad om at være indstillet på en udvidelse af ejerkredsen med nye partnere. Kapitalcoach giver assistance til at fremskaffe kapital til virksomheder, som er parate til kapitaludvidelse. Dette foregår ved hjælp af et kapitalcoachforløb hvor igennem der også kan ydes tilskud til udvalgte virksomheder.
Kapitalcoach har det rigtige netværk og den fornødne erfaring til at hjælpe din virksomhed med at finde kapital. Vi arbejder med minimumsbeløb på 1 mio. kr.
Hvordan kommer du i gang?
Kontakt en af vores konsulenter, som sammen med dig vil afdække muligheder for et kapitalcoachforløb. Vær opmærksom på, at vi i den forbindelse gerne vil se din forretningsplan, budget, regnskab og evt. perioderegnskab. Du kan læse mere om Kapitalcoach på vores produktblad her
Finansieringstjek
Mange virksomheder overser muligheder for at optimere deres finansielle situation ved at lade en ekspert gennemgå virksomhedens aktuelle finansiering. Væksthus Hovedstadsregionen tilbyder Finansieringstjek foretaget af en finansieringsrådgiver, som kan føre til tilskud til udvalgte virksomheder. Læs mere om Finansieringstjek
Finansieringsrådgiveren en uvildig ekspert med erfaring inden for økonomi og finansiering, som hurtigt vil kunne danne et billede af din virksomheds mest optimale finansiering og eventuelt foreslå nye løsninger.
Hvordan kommer du i gang?
Du udfylder et ansøgningsskema her og sender til vækstkonsulent Klaus Bo Rasmussen på kr@vhhr.dk. Du vil efterfølgende blive kontaktet af en af vores konsulenter for at aftale det videre forløb. Du kan læse mere om Finansieringstjek på vores produktblad her
Sidst opdateret:
12.03.2012