Spin-off set med virksomhedens øjne - en guide
Denne guide er målrettet virksomheder, der enten er blevet præsenteret for en forretningside af en nuværende medarbejder, eller selv overvejer at involvere en eller flere medarbejdere i et nyt forrretningskoncept.
Start af spin-off virksomhed
I begge tilfælde kan overvejelserne og planerne føre til en såkaldt spin-off-virksomhed. Og der kan være god grund til at understøtte en spin-off-virksomhed. Undersøgelser viser nemlig, at denne type nystartede virksomheder har en højere succesrate end ’almindelige’ iværksætter-virksomheder.
Skaber overblik
Brug denne guide som et let tilgængeligt forretningsværktøj, der bidrager til at skabe et hurtigt overblik over de muligheder, begrænsninger, udfordringer og spørgsmål, der rejser sig, når du som virksomhedsleder ønsker at udvikle din virksomhed ved hjælp af spin-off.
Download guiden Spin-off set med virksomhedens øjne (PDF)
Læs også guiden Spin-off set med iværksætterens øjne
Læs kapitel 1 Spin-off og vækst
Er din virksomhed parat til vækst? Spørgsmålet vender tilbage senere i denne guide og er helt centralt, når du som virksomhedsleder begynder at overveje muligheden for spin-off. Uden evnen og viljen til vækst, giver det ingen mening at tænke i forretningsudvikling.
Samtidig skal I gøre jer klart, at der mange veje til forretningsudvikling og dermed vækst. Spin-off er blot en mulighed af flere. Og det må bero på en grundig analyse, hvilken form der er bedst for jeres virksomhed.
Spin-off er en af flere veje til vækst
Indledningsvis er her oplistet forskellige tilgange til at skabe vækst i virksomheden, hvor den sidste – spin-off – er temaet for denne guide:
- Intern udvikling
- Oprettelse af datterselskaber
- Opkøb
- Joint venture
- Spin-off
Definition på spin-off
’Spin-off’ er i denne guide defineret som nye, selvstændige forretninger/virksomheder, der udspringer af allerede eksisterende, private virksomheder. Spin-off adskiller sig altså fra ’traditionelt’ iværksætteri, ved at der er involveret en forældrevirksomhed. Og lige netop derfor, giver det god mening at supplere de generelle råd om iværksætteri med nogle specifikke forhold og udfordringer, som forældrevirksomheden og spin-off iværksætteren møder.
Klarer sig bedre
En række undersøgelser har vist, at spin-off virksomheder, der startes på baggrund af viden og kompetencer erhvervet i eksisterende virksomheder, generelt klarer sig bedre end uafhængige iværksættere. Der er altså en god grund til at overveje spin-off-ideen grundigt.
Den primære forklaring på spin-off virksomhedernes højere succesrate er, at de medarbejdere, der starter den nye virksomhed, har erhvervet erfaringer og høstet viden i deres hidtidige job, som de drager nytte af. Samtidig kan de ofte trække på ressourcer fra den eksisterende forældrevirksomhed. For eksempel ordrer (kunde) eller kapital (medejer).
Det hører dog også med til undersøgelsernes konklusioner, at spin-off-iværksættere overtager forretningsrutiner og ledelsespraksisser fra forældrevirksomheden. Derfor går succes – og dermed også fiasko – i arv fra forældrevirksomhed til spin-off virksomhed.
Årsager til spin-off-virksomheders succes
Her følger en kort opsummering af de væsentligste grunde, til at spin-off har en højere succesrate, end andre iværksætter-virksomheder.
- Spin-off virksomheden får en stor kunde ind i din virksomhed fra begyndelsen
- Forældrevirksomheden støtter spin-off virksomheden – for eksempel med kapital eller udstyr. Det giver ro til forretningsudvikling
- Spin-off virksomheden bliver specialist, og kan derfor få lettere adgang til andre kunder
- Spin-off virksomheden kan dele risikoen med forældrevirksomheden
- Spin-off virksomheden kan trække på viden og kompetencer i forældrevirksomheden
- Spin-off virksomheden vil fra start have goodwill med fra forældrevirksomheden
- Spin-off virksomheden kan dele kunder med forældrevirksomheden.
Virksomheder kan med Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug få adgang til ...
Virksomheder kan via INBIOM - Innovationsnetværket for Biomasse – dele viden om milj ...
Virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner kan via innovationsnetværket InnoB ...
Se alle tilbud og brug den guidede søgning til at finde de tilbud, der passer til din virksomhed.
Gå til vækstguiden.dk
