VækstHjulet hjælper virksomheder med at få et hurtigt overblik over udviklingsområder. Resultatet i samarbejder med vores vækstkonsulenter, er en konkret væksthandleplan.
Læs mere om VækstHjulet
Spændende foredrag fra erfarne konsulenter
3 foredrag inden for økonomi og finansiering:
Finansiering af vækstvirksomheder i et tilsandet kapitalmarked
Hvordan får flere vækstvirksomheder del i støtte til udvikling? Hvilke ordninger er mest relevante? Bør vækstvirksomheder overveje partnerskaber? Hvilke og hvordan? Hvordan optimeres bankfinansiering? Hvilke krav stiller business engle til investering i innovative vækstvirksomheder?
Kontakt Torben Buch vedr. foredraget.
Vækstkonsulent Torben Buch vejleder i kapitalrejsning, venturekapital, business engle, forretningsudvikling og kapitalfonde.
Få styr på din virksomhed ved brug af nøgletal
Mange vækstvirksomheder oplever, at de mister overblikket over, hvordan virksomheden klarer sig, efterhånden som den vokser. De får ikke lavet de nødvendige afvigelsesanalyser på kritiske nøgletal (KPI'er) i forhold til de forventninger, ledelsen har til udviklingen. Ved at vælge de rigtige nøgletal og etablere nogle strukturerede oversigter med forskellige nøgletal, kan en leder hurtigt få et overblik over, hvordan "temperaturen" er i virksomheden.
Kontakt Peter Rosendahl vedr. foredraget.
Vækstkonsulent Peter Rosendahl giver sparring om økonomistyring, Balanced Scorecard, budgettering, optimering af interne rutiner og ejerskifte.
Rådgivning for virksomheder på vej i krise
Der er mange årsager til, at virksomheder havner i en krisesituation. Early Warning er et tilbud til virksomheder i krise med en omfattende klarlægning af årsagen til krisen og rådgivning om, hvorledes virksomhederne kommer ud af krisen igen. Nogle virksomheder står ikke til at redde. Her gælder det om at reducere tabene og de menneskelige omkostninger.
Kontakt Mikael Tipsmark vedr. foredraget.
Forretningsudvikler Mikael Tipsmark kortlægger potentialer inden for finansiering, administrative rutiner, generationsskifte, forretningsudvikling, professionelle bestyrelser samt mentorordning.